| 
| Med det nye bygningsreglement er der blevet sat stort fokus på tætheden i byggeriet. Tæthedskravet udspringer fra en international indgået samarbejdsaftale om reducering af CO2 udslippet.
I dag anvendes 40 % af det samlede energiforbrug til drift af bygninger. I en traditionel bolig, skyldes op mod 33 % af energiforbruget, utætheder igennem klimaskærmen. Med de nye isoleringskrav vil andelen af energiudslippet igennem utætheder, være endnu større i forhold til de øvrige foranstaltninger. Yderligere forbedringer af isoleringen, vil derfor ikke være rentabelt i forhold til en forbedring af klimaskærmens tæthed.
I dag lyder kravet på 1,5 l/s pr. m2, men dette er kun et stykke af vejen. Branchen varsler yderligere skærpelser på sigt. |