Tilbage til forside

 
 

TRYKPRØVNING

Få en trykprøvning af huset, hvor vi måler, hvorvidt huset lever op til myndighedernes tæthedskrav til nye huse.

 

Trykprøvning (Blowerdoor-test)

En Trykprøvning kaldes også for Blowerdoor-test

Trykprovning_-_undertryk.jpg

Eksembel på hvordan en Trykprøvning kan se ud

 

Lufttæthed og bygningens energiforbrug

Der er direkte sammenhæng mellem lufttæthed og et lavt energiforbrug i en bygning. Når vinden påvirker en bygning, opstår der overtryk på vindsiden af bygningen og undertryk på læsiden. Tryk-forskelle mellem ude og inde bevirker, at der trænger udeluft ind gennem luftutætheder i bygningens trykpåvirkede del og at der suges indeluft ud i den del af bygningen, der er på virket undertryk. Udeluft der siver ind gennem tilfældige utilsigtede luftutætheder i klimaskærmen øger opvarmningsbehovet. Luftutætheder i klimaskærmen anslås at øge energiforbruget med 20-30% i forhold til korrekt udførte bygninger. Jo mere velisoleret en bygning er, jo større relativ betydning får klimaskærmens tilstrækkelige lufttæthed på bygningens samlede forbrug. Man kan heller ikke udnytte eventuelle varmegenvindingsaggregater optimalt, hvis klimaskærmen er luftutæt. Ved mekanisk ventilation med varmevekslere medfører luftutætheder i klimaskærmen, at kold udeluft og varm indeluft ikke passerer varmevekslere. På den måde kan varmeveksleren ikke udnytte spildvarmen optimalt og der bruges derfor mere energi til ventilation og opvarmning. For bestilling: Klik her
 

Lufttætte huse er vejen til et bedre indeklima

Ligesom der er en direkte sammenhæng mellem lufttæthed i en bolig og dens energiforbrug, påvirker de tilfældige utætheder i huset også indeklimaet.
Selvom huset skal være tæt, skal det stadig ventileres. Det springende punkt er at kontrollere, hvor luften kommer ind og ud af bygningen. Ventilationen skal indrettes sådan, at indeluft fjernes fra køkken, badeværelser og toilet, da disse rum producerer mest fugt og forurening.
Når luften piber ind gennem åbninger ved vinduer og gennemføringer, opstår træk, hvilket sænker bygningens komfort. Når varm og fugtig luft møder kulden, dannes der fugt i væggene. Kondens i konstruktionen giver grobund for, at skimmelsvampe kan udvikle sig med dårligt indeklima til følge. For priser: Klik her
 

Hvorfor trykprøvning af klimaskærmen?

Der er stadig øget fokus på global opvarmning og CO2 udslip, og man er blevet opmærksom på at energiressourcerne i undergrunden ikke er så store som hidtil antaget.
Derfor bliver der nu over hele kloden undersøgt, hvordan der kan laves udslipnedsættelser og energibesparelser. Herhjemme er man begyndt at vedtage love, der belønner dem der benytter alternativ energi og sparer på energien, og straffer dem der bruger mest, bl.a. med stigende afgifter på fossile brandstoffer. Vi ved Q-Tjek kan med prøver og målinger fortælle kunden, hvor energien og de økonomiske ressourcer bedst sættes ind, samt hvilke tiltag der vil give den størst mulige besparelse.
For de udførende byggefirmaer vil vi kunne hjælpe mestrene med at efterprøve konstruktionerne, om de lever op til de sidste nye og noget skærpede krav til bygningers tæthed, både under byggefasen og i selve afleveringsfasen. Endvidere vil ejendomssælger kunne anvende prøven som et kvalitets/tilstandsbevis. Vi vil ud fra moderne måleudstyr og termografering lave bygningsdelsmålinger og ud fra de foretagne målinger komme med konklusioner, og i samarbejde med byggefirmaet komme med mulige ændringsforslag samt udarbejde et eventuelt prisoverslag på hvad det kan koste at foretage.
Vi vil foretage prøver der vil kunne bruges i nybyggeri i selve byggefasen og før aflevering af byggeriet som et kvalitetsbevis på at bygningen lever op til de nye skærpede krav omkring bygningers tæthed, der også skal bruges til en energiklassificering af bygningen. Desuden vil vi foretage trykprøvninger af eksisterende byggerier, som kan bruges til tilstandsoplysning i salgssituationer samt danne grundlag for, hvor der effektivt vil kunne laves bygningsdelsforbedringer, det kan give indeklimaet forbedringer og opvarmningsbesparelser.
Vi vil lægge vægt på at skabe en ærlig og økonomifornuftig rådgivning af høj kvalitet, efter sidste nye reglementer og nye bygningsmetoder. For bestilling: Klik her
 

En trykprøvning bør ikke foretages såfremt

• Temperaturforskellen mellem inde- og udetemperatur ganget med bygningens højde overstiger 500 m x K*.

Eksempel: 
Indetemperatur: 21º C, udetemperatur 0º C og bygningshøjde 6 m. Det giver (21 – 0) x 6 = 126 m x K. Kravet er opfyldt. (* m x K = m x Kelvin = Termisk opdrift).

• Vindhastigheden (eller vindstød) overstiger 6 m/s (vindstyrke 3 på Beaufort-skalaen)


Inden målingen skal der foreligge følgende materiale:
1. Stueplan
2. Facader
3. Fundamentsplan
4. Snit

 

TRYKPRØVNING

Få en trykprøvning af huset, hvor vi måler, hvorvidt huset lever op til myndighedernes tæthedskrav til nye huse. >> Trykprøvning

 
 
 

TERMOGRAFERING

Få en termografering af huset, hvor vi måler, hvorvidt huset lever op til myndighedernes tæthedskrav. >> Termografering

 
 
 

ENERGIBEREGNING

Få en energiberegning på huset, hvor vi måler, hvorvidt huset lever op til myndighedernes krav. >> Energiberegning

 
QTJEK ApS · Telefon: +45 40 91 5002 · E-mail: kontakt@qtjek.dk · CVR-nr. 30920295



Andre relevante steder:

www.blowertest.com - www.blowtest.dk - www.blowdoortest.dk - www.blowerdoortest.se - www.blowertest.netwww.tryktest.net - www.energitjek.com - www.energitest.com - www.termografering.net - www.termograferinghus.dk - www.termograferingpris.dk - www.termograferingtilbud.dk - www.termograferingpriser.dk - www.blowerdoortesttilbud.dk - www.blowerdoortestpris.dk - www.trykprøvningspris.dk

intranet og søgemaskineoptimering af TC Systems